Harmagedon — Guds krig som gør ende på al krig
„De anser det at dræbe sine medmennesker for grusomt; krig er derfor i deres øine noget uforstaaligt og afskyligt, deres sprog eier ikke engang et ord derfor.“ — DEN NORSKE POLARFORSKER FRIDTJOF NANSENS BESKRIVELSE AF GRØNLANDS INUITBEFOLKNING I 1888.
Hvem ville ikke være glad for at leve i et samfund hvor krig blev betragtet som noget „uforståeligt og afskyeligt“? Hvem længes ikke efter en verden hvor ordet ’krig’ ikke længere eksisterer fordi krigsførelse er et ukendt begreb? En sådan verden kan imidlertid synes uopnåelig, især hvis man skal sætte sin lid til at det er mennesker der skal gøre den til virkelighed.
Men i Esajas’ profeti i Bibelen lover Gud selv at han vil sørge for at en sådan verden bliver en realitet: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:4.
På nuværende tidspunkt udkæmpes der cirka 20 krige rundt om på jorden, og på verdensplan er hen ved 20 millioner soldater i aktiv tjeneste. Derfor siger det sig selv at det vil kræve gigantiske forandringer i verden hvis et sådant løfte skal indfries. Den almægtige Gud, Jehova, må gribe ind i menneskehedens anliggender. Kulminationen af denne indgriben fra Jehovas side er det Bibelen kalder Harmagedon. — Åbenbaringen 16:14, 16.
Selvom ordet „Harmagedon“ i nyere tid er blevet brugt som betegnelse for en verdensomspændende kernekrig, er den primære betydning af ordet ifølge en ordbog: „Det sted hvor en stor og endelig kamp mellem de gode og de onde kræfter vil finde sted.“ Vil det gode nogen sinde besejre det onde, eller er et sådant slag blot et produkt af fri fantasi?
Det er opmuntrende at Bibelen gentagne gange taler om at ondskaben vil høre op. En af Bibelens salmer forudsiger: „Synderne vil blive udryddet fra jorden, og de ugudelige skal ikke mere være til.“ (Salme 104:35) I Ordsprogenes Bog siges der: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“ — Ordsprogene 2:21, 22.
Bibelen gør det også klart at de onde ikke frivilligt vil give magten fra sig. Derfor er der behov for en afgørende indgriben fra Guds side hvor han fjerner alt ondt, inklusive krigens ondskab. (Salme 2:2) I Bibelen bruges det bemærkelsesværdige navn Harmagedon om dette enestående sammenstød.
Ordet „Harmagedon“ betyder „Megiddos Bjerg“, og oldtidsbyen Megiddo har — sammen med Jizre’elsletten som grænser op til den — en lang historie bag sig med den ene beretning efter den anden om hære som udkæmpede afgørende slag på dette sted. Historikeren Eric H. Cline skriver i sin bog The Battles of Armageddon: „I historiens løb har Megiddo og Jizre’elsletten været skueplads for slag som har været afgørende for selve civilisationens udbredelse.“
Eric H. Cline peger på at de slag der har været udkæmpet nær Megiddo, ofte har vist sig at være afgørende. Mongolske hære som løb store dele af Asien over ende i det 13. århundrede, led deres første nederlag i Jizre’eldalen. Ikke så langt fra Megiddo blev tyrkerne slået af britiske styrker under general Edmund Allenby i den første verdenskrig. En militærhistoriker har beskrevet Allenbys sejr som „et af de hurtigste og mest afgørende felttog, et af de mest afgørende slag i historien“.
Også skelsættende bibelske slag blev udkæmpet i nærheden af Megiddo. Dommeren Barak nedkæmpede de kana’anæiske styrker anført af Sisera. (Dommerne 4:14-16; 5:19-21) Gideon besejrede med blot 300 mand en vældig midjanitisk hær i dette område. (Dommerne 7:19-22) Kong Saul og hans søn Jonatan døde på det nærliggende Gilboas Bjerg da israelitternes hær blev overvundet af filistrene. — 1 Samuel 31:1-7.
På grund af sin strategiske beliggenhed har Megiddo og den tilstødende slette været skueplads for et stort antal slag i løbet af de sidste 4000 år. En historiker som har talt dem, er nået frem til mindst 34!
Megiddos historie og strategiske beliggenhed er uden tvivl en medvirkende årsag til den symbolske brug af ordet „Harmagedon“. Ordet forekommer kun én gang i Bibelen, nemlig i Åbenbaringens Bog, men den sammenhæng det står i, viser tydeligt at Harmagedon vil berøre hvert eneste menneskes liv.
Selvom mange af de slag der er blevet udkæmpet nær Megiddo, har haft afgørende betydning, er der ingen af dem der har fjernet ondskaben. Ingen af dem har været en krig hvor det gode har prøvet kræfter med det onde i absolut forstand. Det siger sig selv at en sådan krig må stamme fra Gud. Jesus sagde ved en lejlighed: „Ingen er god undtagen én, Gud.“ (Lukas 18:19) Desuden omtaler Bibelen specifikt Harmagedon som Guds krig.
I Åbenbaringens Bog står der at „kongerne på hele den beboede jord“ vil samles „til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åbenbaringen 16:14) Derefter siger profetien: „Og de samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon.“ (Åbenbaringen 16:16) Senere forklarer Åbenbaringen at „jordens konger og deres hære“ bliver samlet „for at føre krig mod ham som sad på hesten og mod hans hær“. (Åbenbaringen 19:19) Den kriger der sidder på hesten, er ingen ringere end Jesus Kristus. — 1 Timoteus 6:14, 15; Åbenbaringen 19:11, 12, 16.
Hvilken konklusion kan vi drage på baggrund af disse vers? At Harmagedon er en krig mellem Gud og den ulydige menneskehed samt de kræfter der står bag den. Hvorfor ønsker Jehova og hans søn, Jesus Kristus, at udkæmpe en sådan krig? En af grundene er at Harmagedon vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Desuden vil denne krig bane vejen for en fredelig verden, „en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13.
Har du svært ved at forestille dig at Jehova, ’kærlighedens Gud’, vil give sin søn, ’Fredsfyrsten’, til opgave at føre krig? (2 Korinther 13:11; Esajas 9:6) Hvis man kender deres motiv, er det lettere at forstå. I Salmernes Bog beskrives Jesus som en der fører krig. Hvad kæmper han for? Salmisten forklarer at han kæmper „for sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag“. Han fører krig fordi han elsker retfærdighed og hader ondskab. — Salme 45:4, 7.
Bibelen beskriver på tilsvarende måde Guds reaktion på den uretfærdighed han ser i verden i dag. „Det seer Jehova, og det mishager hans Øren, at der er ingen Ret til,“ skriver profeten Esajas. „Han ifører sig Retfærdigheden som et Pantser, og Frelsens Hjelm er på hans Hoved, og han ifører sig Hævnens Klæder som hans Kjortel, og indhyller sig i Nidkærhedens Kappe.“ — Esajas 59:15, 17, Kalkar.
Så længe onde mennesker har magten, vil de retfærdige ikke kunne opnå fred og sikkerhed. (Ordsprogene 29:2; Prædikeren 8:9) Og eftersom korruption og ondskab er uløseligt forbundet med de mennesker som står bag, har det sin pris hvis der skal indføres varig fred og retfærdighed. De onde må fjernes. Kong Salomon skrev: „Den ugudelige er løsesum for den retfærdige.“ — Ordsprogene 21:18.
Da det er Gud der dømmer, kan vi være sikre på at dommen over de onde i hvert enkelt tilfælde vil være retfærdig. Abraham stillede i sin tid spørgsmålet: „Den der dømmer hele jorden, skulle han ikke øve ret?“ Det svar Abraham fik, lærte ham at Jehova altid handler ret! (1 Mosebog 18:25) Bibelen forsikrer os desuden om at Jehova ikke finder behag i at tilintetgøre de onde. Han gør det kun når der ikke er andre muligheder tilbage. — Ezekiel 18:32; 2 Peter 3:9.
Hvis side vil vi være på i denne afgørende konflikt? De fleste af os vil nok umiddelbart mene at vi står på de gode kræfters side. Men hvordan kan vi være sikre på det? Profeten Zefanias kommer med denne tilskyndelse: „Søg retfærdighed, søg sagtmodighed.“ (Zefanias 2:3) Og apostelen Paulus siger at det er Guds vilje „at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 1 Timoteus 2:4.
At lære sandheden om Jehova Gud at kende og erfare at det er hans hensigt at rense jorden for al ondskab, er det første skridt på vejen til frelse. At leve et liv som er i overensstemmelse med Guds retfærdighed er det næste skridt. Det vil betyde at vi får Guds velvilje og beskyttelse.
Hvis vi tager disse vigtige skridt, kan vi i virkeligheden se frem til Harmagedon som en krig der vil gøre ende på al krigsførelse. Når det slag er udkæmpet, vil alle mennesker betragte krig som noget uforståeligt og afskyeligt. „De skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:4.
Med venlig hilsen, ftg.
Hvem ville ikke være glad for at leve i et samfund hvor krig blev betragtet som noget „uforståeligt og afskyeligt“? Hvem længes ikke efter en verden hvor ordet ’krig’ ikke længere eksisterer fordi krigsførelse er et ukendt begreb? En sådan verden kan imidlertid synes uopnåelig, især hvis man skal sætte sin lid til at det er mennesker der skal gøre den til virkelighed.
Men i Esajas’ profeti i Bibelen lover Gud selv at han vil sørge for at en sådan verden bliver en realitet: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:4.
På nuværende tidspunkt udkæmpes der cirka 20 krige rundt om på jorden, og på verdensplan er hen ved 20 millioner soldater i aktiv tjeneste. Derfor siger det sig selv at det vil kræve gigantiske forandringer i verden hvis et sådant løfte skal indfries. Den almægtige Gud, Jehova, må gribe ind i menneskehedens anliggender. Kulminationen af denne indgriben fra Jehovas side er det Bibelen kalder Harmagedon. — Åbenbaringen 16:14, 16.
Selvom ordet „Harmagedon“ i nyere tid er blevet brugt som betegnelse for en verdensomspændende kernekrig, er den primære betydning af ordet ifølge en ordbog: „Det sted hvor en stor og endelig kamp mellem de gode og de onde kræfter vil finde sted.“ Vil det gode nogen sinde besejre det onde, eller er et sådant slag blot et produkt af fri fantasi?
Det er opmuntrende at Bibelen gentagne gange taler om at ondskaben vil høre op. En af Bibelens salmer forudsiger: „Synderne vil blive udryddet fra jorden, og de ugudelige skal ikke mere være til.“ (Salme 104:35) I Ordsprogenes Bog siges der: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“ — Ordsprogene 2:21, 22.
Bibelen gør det også klart at de onde ikke frivilligt vil give magten fra sig. Derfor er der behov for en afgørende indgriben fra Guds side hvor han fjerner alt ondt, inklusive krigens ondskab. (Salme 2:2) I Bibelen bruges det bemærkelsesværdige navn Harmagedon om dette enestående sammenstød.
Ordet „Harmagedon“ betyder „Megiddos Bjerg“, og oldtidsbyen Megiddo har — sammen med Jizre’elsletten som grænser op til den — en lang historie bag sig med den ene beretning efter den anden om hære som udkæmpede afgørende slag på dette sted. Historikeren Eric H. Cline skriver i sin bog The Battles of Armageddon: „I historiens løb har Megiddo og Jizre’elsletten været skueplads for slag som har været afgørende for selve civilisationens udbredelse.“
Eric H. Cline peger på at de slag der har været udkæmpet nær Megiddo, ofte har vist sig at være afgørende. Mongolske hære som løb store dele af Asien over ende i det 13. århundrede, led deres første nederlag i Jizre’eldalen. Ikke så langt fra Megiddo blev tyrkerne slået af britiske styrker under general Edmund Allenby i den første verdenskrig. En militærhistoriker har beskrevet Allenbys sejr som „et af de hurtigste og mest afgørende felttog, et af de mest afgørende slag i historien“.
Også skelsættende bibelske slag blev udkæmpet i nærheden af Megiddo. Dommeren Barak nedkæmpede de kana’anæiske styrker anført af Sisera. (Dommerne 4:14-16; 5:19-21) Gideon besejrede med blot 300 mand en vældig midjanitisk hær i dette område. (Dommerne 7:19-22) Kong Saul og hans søn Jonatan døde på det nærliggende Gilboas Bjerg da israelitternes hær blev overvundet af filistrene. — 1 Samuel 31:1-7.
På grund af sin strategiske beliggenhed har Megiddo og den tilstødende slette været skueplads for et stort antal slag i løbet af de sidste 4000 år. En historiker som har talt dem, er nået frem til mindst 34!
Megiddos historie og strategiske beliggenhed er uden tvivl en medvirkende årsag til den symbolske brug af ordet „Harmagedon“. Ordet forekommer kun én gang i Bibelen, nemlig i Åbenbaringens Bog, men den sammenhæng det står i, viser tydeligt at Harmagedon vil berøre hvert eneste menneskes liv.
Selvom mange af de slag der er blevet udkæmpet nær Megiddo, har haft afgørende betydning, er der ingen af dem der har fjernet ondskaben. Ingen af dem har været en krig hvor det gode har prøvet kræfter med det onde i absolut forstand. Det siger sig selv at en sådan krig må stamme fra Gud. Jesus sagde ved en lejlighed: „Ingen er god undtagen én, Gud.“ (Lukas 18:19) Desuden omtaler Bibelen specifikt Harmagedon som Guds krig.
I Åbenbaringens Bog står der at „kongerne på hele den beboede jord“ vil samles „til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åbenbaringen 16:14) Derefter siger profetien: „Og de samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon.“ (Åbenbaringen 16:16) Senere forklarer Åbenbaringen at „jordens konger og deres hære“ bliver samlet „for at føre krig mod ham som sad på hesten og mod hans hær“. (Åbenbaringen 19:19) Den kriger der sidder på hesten, er ingen ringere end Jesus Kristus. — 1 Timoteus 6:14, 15; Åbenbaringen 19:11, 12, 16.
Hvilken konklusion kan vi drage på baggrund af disse vers? At Harmagedon er en krig mellem Gud og den ulydige menneskehed samt de kræfter der står bag den. Hvorfor ønsker Jehova og hans søn, Jesus Kristus, at udkæmpe en sådan krig? En af grundene er at Harmagedon vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Desuden vil denne krig bane vejen for en fredelig verden, „en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13.
Har du svært ved at forestille dig at Jehova, ’kærlighedens Gud’, vil give sin søn, ’Fredsfyrsten’, til opgave at føre krig? (2 Korinther 13:11; Esajas 9:6) Hvis man kender deres motiv, er det lettere at forstå. I Salmernes Bog beskrives Jesus som en der fører krig. Hvad kæmper han for? Salmisten forklarer at han kæmper „for sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag“. Han fører krig fordi han elsker retfærdighed og hader ondskab. — Salme 45:4, 7.
Bibelen beskriver på tilsvarende måde Guds reaktion på den uretfærdighed han ser i verden i dag. „Det seer Jehova, og det mishager hans Øren, at der er ingen Ret til,“ skriver profeten Esajas. „Han ifører sig Retfærdigheden som et Pantser, og Frelsens Hjelm er på hans Hoved, og han ifører sig Hævnens Klæder som hans Kjortel, og indhyller sig i Nidkærhedens Kappe.“ — Esajas 59:15, 17, Kalkar.
Så længe onde mennesker har magten, vil de retfærdige ikke kunne opnå fred og sikkerhed. (Ordsprogene 29:2; Prædikeren 8:9) Og eftersom korruption og ondskab er uløseligt forbundet med de mennesker som står bag, har det sin pris hvis der skal indføres varig fred og retfærdighed. De onde må fjernes. Kong Salomon skrev: „Den ugudelige er løsesum for den retfærdige.“ — Ordsprogene 21:18.
Da det er Gud der dømmer, kan vi være sikre på at dommen over de onde i hvert enkelt tilfælde vil være retfærdig. Abraham stillede i sin tid spørgsmålet: „Den der dømmer hele jorden, skulle han ikke øve ret?“ Det svar Abraham fik, lærte ham at Jehova altid handler ret! (1 Mosebog 18:25) Bibelen forsikrer os desuden om at Jehova ikke finder behag i at tilintetgøre de onde. Han gør det kun når der ikke er andre muligheder tilbage. — Ezekiel 18:32; 2 Peter 3:9.
Hvis side vil vi være på i denne afgørende konflikt? De fleste af os vil nok umiddelbart mene at vi står på de gode kræfters side. Men hvordan kan vi være sikre på det? Profeten Zefanias kommer med denne tilskyndelse: „Søg retfærdighed, søg sagtmodighed.“ (Zefanias 2:3) Og apostelen Paulus siger at det er Guds vilje „at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 1 Timoteus 2:4.
At lære sandheden om Jehova Gud at kende og erfare at det er hans hensigt at rense jorden for al ondskab, er det første skridt på vejen til frelse. At leve et liv som er i overensstemmelse med Guds retfærdighed er det næste skridt. Det vil betyde at vi får Guds velvilje og beskyttelse.
Hvis vi tager disse vigtige skridt, kan vi i virkeligheden se frem til Harmagedon som en krig der vil gøre ende på al krigsførelse. Når det slag er udkæmpet, vil alle mennesker betragte krig som noget uforståeligt og afskyeligt. „De skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:4.
Med venlig hilsen, ftg.